Gamle Retningslinjer - Havkajakinstruktør

DISSE RETNINGELINIER ER IKKE LÆNGERE GÆLDENDE!  

 

Uddybning til vejledende retningslinier. Revideret den 17. dec. 2007

Kendt farvand:                 
Aspiranten skal være bekendt med områdets specielle temperatur-, vind- og strømforhold samt færdselsregler på vandet , derudover kendskab til gode isætnings og landingssteder, fredede områder samt hvor og hvordan natur og kultur forstyrres mindst muligt.

Sommerhalvåret:
              
Regnes normalt som perioden 1. maj – 31. oktober, men er (selvfølgelig) afhængig af lokale forhold samt vandtemperaturer i det indeværende år.
Deltagere i normal robeklædning skal kunne klare et ophold i vandet i tilfælde af kæntring (med efterfølgende selvredning eller kammeratredning). En tommelfingerregel er at temperaturen i vandet skal være minimum 10 grader.

TEKNIK & PRAKSIS

Uroligt vand:                     
Vind mellem 4 og 8 m/sekundet og bølger.

Pakket kajak:                   
Oppakning som til tur eller vægt svarende til det (20 – 30 kg).

Udstyr som er i orden:     
Kunne redegøre for valg af udstyr under hensynstagen til de specielle behov der er for en instruktør. F.eks. pagaj/åre, vest, skørt, kort i vandtæt indpakning, pumpe, pagajflyder, reservepagaj/åre, bugserline, kompas, drikkevand m.m.        

Roteknik:                          
Ergonomisk og økonomisk roteknik: f.eks. siddestilling, håndstilling, brug af arme, håndled, store muskelgrupper og rotation, fodstøtte, isætning og selve rotaget, tryk og træk med pagaj/åre, rytme, afspændthed i skuldre og greb om pagaj/åre, fokus fremad i roretning m.m.. Dette gælder også ved baglænsroning.

Højt/lavt støttetag: lavt støttetag med bagside af blad og albue over pagaj/åre, højt støttetag med trykside af blad, i brysthøjde og med albue under pagaj/åre. I begge tilfælde skal albuen holdes tæt ind til kroppen.
Styretag: forlæns og baglæns rundtag, agterstyretag og forstyretag med kantstillet kajak, lav telemark.

Sideforflytning: med 8 – tals bevægelse og træktag.

Selvredning med entring efter kæntring: 
Kunne komme op i kajakken igen uden hjælp fra andre enten med eller uden hjælp af pagajflyder og derefter lænse kajakken ved hjælp af pumpe.
Redningen skal kunne gennemføres kontrolleret i løbet af 4 minutter fra kæntring til roeren har skørt på og er klar til at pumpe/øse.

Selvredning med eskimorulle:
Instruktøren skal kende til teknikken (principperne: pagajstilling, træk i vandet, hoftevrik, bagoverlæning eller sidelæning, støttetag) i eskimorulle og kunne forevise een brugbar metode. Udgangspositionen er alm. rofatning (håndstilling, pagajposition), hvor kroppen går i vandet til en side og kommer op igen til den anden side.

Givet at resten af prøven forløber tilfredsstillende, medfører manglende evne til rulning ikke, at prøven ikke er bestået. (Særlig fokus på selvredning med entring efter kæntring)
                                           
Kammeratredning med roer ude af kajak:
En kammeratredning med en kæntret roer skal gennemføres i løbet af 4 minutter fra kæntring og til begge roere sidder med skørt på og er klar til at ro videre.
Redningen skal gennemføres kontrolleret, hvilket betyder at aspiranten skal lede og instruere med klare meldinger og at der skal være kontrol med personen i vandet samt udstyr. (Personen i vandet skal optræde som en uerfaren roer)
                                        
Eskimoredning: 
Metoder til eskimoredning (dvs. kammeratredning hvor den kæntrede bliver siddende i kajakken) skal kunne forevises: parallelredning med brug af stævn (parallel stævnredning) eller pagaj (H-redning),
stævnredning (T-redning). Fordele og ulemper ved de enkelte metoder skal forklares og diskuteres i.f.t. realistiske forhold på tur.

Ro med person på egen kajak: 
Skal forevises over 200 meter.

Brug af bugserline: 
Skal sættes på, bugseringen skal forevises i både side, med og modsø over 500 meter og linen tages af igen.
                                          
Roning i halvfyldt kajak:
Skal forevises i både side, med og modsø over i alt 500 meter.

Case:                                 
Roeren skal – både i teori og i praksis - kunne håndtere en realistisk situation og anvise og diskutere handlingsmuligheder samt vurdere alternativer.

Gældende førstehjælpskursus, svarende til Dansk Førstehjælpsråds niveau ”mellem” bestående af modulerne; hjerte-lunge redning, livreddende førstehjælp, førstehjælp
ved tilskadekomst og førstehjælp ved sygdom eller livredderkursus: Der skal eksistere et gyldigt bevis for aspirantens evne til at give førstehjælp og genoplivning.

TEORI

Udstyr:                              
Kajak – kendskab til forskellige typer og forskellige materialer, stabilitet, fart, opdrift, brug af ror og finne, fod og knæstøtte, rygstøtte, pakning til tur.
                                     
Pagaj/åre – kendskab til betydningen af længde, bladstørrelse, skivning og materiale.

Skørt – kendskab til materiale og af- og påtagning.
Svømmevest og redningsvest – kendskab til opdrift og af og påtagning.
Beklædning – kendskab til materialer og deres egenskaber for at kunne holde roerne så tør og varm så muligt.
Sikkerhedsudstyr – aspiranten skal have viden om relevant udstyr i.f.t turens type.

Orientering, navigering og vejvalg:
Aspiranten skal kunne læse og anvende geodætiske kort og søkort for at kunne træffe vejvalg og finde egnede steder til at søsætte og lande.
Aspiranten skal kunne vurdere afstande og vind og bølgers opståen og betydning.  Aspiranten skal kunne bruge et kompas til støtte for kortlæsning og til brug ved tåge, mørke og usigtbart vejr.

Færdselsregler på vandet:
Aspiranten skal have kendskab til de grundlæggende færdselsregler på vandet og være bevidst omkring de særlige forhold som brugen af havkajak og færdsel i grupper kræver.
Herunder kendskab til færdsel i sejlrender, i fredede / beskyttede områder og roning i lav sigtbarhed/mørke.
                                           
Vind, vejr, bølger og strøm:
Aspiranten skal kunne finde oplysninger om vejret via telefon, radio og internet. Aspiranten skal have kendskab til vindstyrker og deres virkning, ikke mindst pålandsvind og fralandsvinds betydning, og til bølgers opståen og hvordan de påvirker roning, til strøm i lokalområdet og til færdsel i tåge og mørke samt det risikable ved stærk sol og tordenvejr.

Risikomomenter: 
Aspiranten skal kunne gøre rede for, hvilke risikomomenter der er ved kajakroning, prioritere disse samt gøre rede for forholdsregler.
Her bør der vurderes både risiko i forhold til fysiske og psykiske skader på person, risiko for materiel og risiko for naturen.

Førstehjælp, genoplivning, kuldeskader:
Kendskab til forebyggelse af skader:  bl.a. rigtig roteknik, strækøvelser, rigtig beklædning, masser af væske og gode fødevarer, rigtig løfteteknik. Kendskab til forebyggelse kulde / varme problemer.

Lederrolle:
Bevidsthed om det at være leder og deltagernes forventninger til leder. Viden om at kunne få en gruppe til at fungere på havet. Opmærksomhed på gruppemedlemmer.

Sikkerhed, jura og ansvar: 
Kendskab til det moralske, det juridiske og det forsikringsmæssige ansvar

Litteratur:                                               
Den enkelte organisations egne materialer. F.eks. havkajakinstruktør af Lars Borch Jensen, Ungdomsringen.

Pædagogik og lederegenskaber


Erfaring:
Logbog: Skal indeholde kort beskrivelse af den opbyggede erfaring:med antal ture, hvor og med hvilke deltagere, ca. længder, vejrforhold, lærerige oplevelser m.v..
                                     
Min. 150 km og/eller 100 timer indenfor 1 år i forskelligt farvand kan f.eks. være langs forskellige kyster, både beskyttede og mere åbne, kyster af forskellig karakter (sandstrand, stenkyst, klinter, smalle fjorde og mere åbent vand med mange holme og øer).
Et kryds af minimum 3 km. Med et kryds på 3 km. menes at man bevæger sig væk fra land og ror en distance på min 3 km. på dybt vand – dvs. min. op til 1,5 km fra land.
To dages tur med overnatning giver basal viden om friluftsliv ved vandet (overnatning, at færdes sporløst, lejrliv) og om at færdes med lastede kajakker.


Pædagogisk viden:
Aspiranten skal have prøvet at formidle flere forskellige momenter i forhold til havkajak og friluftsliv. 

Bemærkninger om prøveafholdelse:
Prøvens bedømmelse er en helhedsvurdering af aspirantens kompetencer. Som en tommefingerregel kan spørgsmålet: Ville jeg være tryg ved at lade denne instruktør undervise mine børn eller tage dem med på tur? bruges.
Eksaminator kan tage hensyn til vejr og vind ved bedømmelsen, men teknikkerne skal udføres på en overbevisende måde. Der må på intet tidspunkt være tilløb til panik.
Normalt aflægges den praktiske del af prøven i normal robeklædning, men hvis vandtemperaturer er under 10 grader kan våddragt benyttes.
Den praktiske prøve kan afvikles sammenhængende over en dag, eller udføres i del elementer. Der bør dog udføres væsentlige elementer i sammenhæng.

Den teoretiske prøve kan afvikles enten som skriftlig prøve eller som mundtlig prøve, multiple choice, internetbaseret eller kombinationer af disse.